Lønsikring

Lønsikring er en tillægsforsikring, som du kan tegne enten igennem din a-kasse eller igennem dit eget forsikringsselskab, hvis de tilbyder lønsikring.

En lønsikring går i al sin enkelhed ud på, at du enten betaler lidt mere til din a-kasse eller til en præmie i dit forsikringsselskab imod at du modtager et højere beløb end standard dagpengesatsen i tilfælde af, at du bliver arbejdsløs.

Hvis du har en lønsikring kan du faktisk få udbetalt mellem 80 og 95 pct. af den løn du havde før du blev arbejdsløs. Procentsatsen varierer alt efter a-kasse eller forsikringsselskab.

Med de dagpengesatser vi har i 2012, så skal du tjene over 21.000 kr. før skat om måneden, hvis det skal kunne betale sig for dig at tegne en lønforsikring. Tjener du over 45.000 kr. om måneden er det ikke sikkert, at du kan få en lønsikring der dækker så stort et beløb.

De fleste a-kasser tilbyder i dag lønsikring, men det er meget få medlemmer der vælger at tilkøbe en lønsikring. Hvis du tjener over 21.000 kr. om måneden kan du overveje om du vil have den ekstra sikkerhed, som du kan få med en lønsikring. Det kan måske være en god idé hvis du har sat dig i pressede faste udgifter, som ville være et problem at betale såfremt du skulle leve på en almindelig dagpengesats.

akasser-knap

About The Author