Mænd tjener stadig mest

En ny opgørelse fra HK Privat viser, at selv om mændene har tabt en smule af forspringet, så er det stadig de mandlige medlemmer i HK Privat, der har de største tal på lønsedlen.

Fagforeningen HK Privat’s lønstatistik for 2012 viser at de mandlige medlemmer stadig er foran, men at kvinderne faktisk kommer en lille smule tættere på mændene hvad angår løn.

Således tjente mændene i 2011 ca. 14,6 procent mere end sine kvindelige kollegaer, men sidste år svandt forspringet ind til ca. 13,6 procent.

Fagforeningen siger i den forbindelse, at vi i Danmark stadig må erkende, at der endnu ikke er ligeløn mellem kønnene men at det går i den rigtige retning.

Fagforeningen HK ser gerne mere handling. Et af problemerne er, at den lov der allerede findes, hvor virksomheder med mere end 35 medarbejdere, der samtidig har ti mænd og ti kvinder i samme jobfunktion, skal fremsætte kønsopdelte lønstatistikker. Den lov fungerer ikke.

En af grundene til at loven ikke rammer målet er, at der findes langt flere mindre virksomheder, som falder udenfor.

En anden faktor, som er med til at hindre lønstigninger og forfremmelser for kvinderne er barsel. Kvinder risikerer at gå glip af både lønforhøjelser og forfremmelser lige inden de går på barsel og imens de er på barsel.

Det er vigtigt for fagforeninger at pege på det uretfærdige i, at en kvinde i samme jobfunktion får lidt mindre i løn end en mandlig kollega i samme jobfunktion.

akasser-knap

About The Author