Medlemmers skifte mellem a-kasser bliver digitale i 2013

Fra maj måned i dette år (2013) bliver alle overflytninger af medlemmer imellem de danske a-kasser klaret digitalt.

Det har hidtil fungeret således, at a-kasserne skulle udveksle blanketter, medlemsoplysninger og bilag ved post eller mail. Denne forretningsgang har været unødvendigt tung, og AK-Samvirke (brancheorganisation for a-kasserne) har derfor taget initiativ til den nye digitale løsning, som har opbakning fra alle a-kasserne i Danmark.Den digitale medlemsoverflytning gør det nemmere og mindre ressourcekrævende for a-kasserne at flytte medlemmerne.

Det nye digitale system har også den ekstra positive virkning, at riskioen for, at der opstår fejl bliver minimeret, da de manuelle indtastninger undgås for den a-kasse, der modtager et medlem fra en anden a-kasse.

Hvert år skifter over 100.000 danskere fra en a-kasse til en anden a-kasse, og det giver en masse papirgang, som nu kan klares meget lettere digitalt.

Som medlem af en a-kasse har det altid været nemt at skifte til en anden a-kasse. Du skal nemlig bare melde dig ind i din nye a-kasse, og så klarer den resten af overførslen af dit medlemsskab i samarbejde med din gamle a-kasse.

akasser-knap

About The Author